Stikdåser med jord, afbryder og lang ledning

Stikdåse: sådan finder du den rigtige til opgaven

En stikdåse er en af de billigste ting i hjemmet, og netop derfor bliver den ofte valgt tilfældigt. Det er en skam, for forskellen på en gennemtænkt og en dårlig stikdåse mærkes hver dag: om stikpropperne overhovedet kan sidde ved siden af hinanden, om ledningen når derhen, den skal, og om dåsen kan klare det, du hænger på den.

Herunder gennemgår vi de punkter, der reelt adskiller modellerne fra hinanden — antal udtag, jordforbindelse, belastning, afbryder, overspændingsbeskyttelse og de sikkerhedshensyn, du ikke skal springe over.

Hvad bruges en stikdåse til — og hvornår er den den forkerte løsning?

En stikdåse deler ét vægudtag ud på flere. Den flytter ikke strøm, den fordeler den. Det er en vigtig pointe, fordi alt, hvad du sætter i, trækker fra den samme sikringsgruppe som vægudtaget.

Til en skrivebordsopstilling, et tv-møbel eller en ladestation til telefoner er stikdåsen den rigtige løsning. Har du derimod permanent brug for flere faste udtag i et rum, er svaret et rigtigt vægudtag installeret af en elektriker — ikke en stikdåse, der bliver hængende bag reolen i ti år. Stikdåser er tænkt som fleksible, midlertidige fordelingspunkter.

Antal udtag i stikdåsen — og afstanden mellem dem

Stikdåser sælges typisk med et sted mellem tre og otte udtag. Tæl, hvad du skal bruge i dag, og læg et par til — der kommer altid noget. Omvendt giver det ingen mening at købe en lang stikdåse med otte udtag til et sted, hvor der kun er plads til en kort.

Vær opmærksom på, at antallet af udtag intet siger om, hvor meget dåsen må belastes. Otte udtag betyder ikke, at du kan trække otte gange så meget strøm — grænsen er den samme, uanset hvor mange huller der er.

Det oversete: plads til klodsede transformere

Det klassiske irritationsmoment er stikpropper, der blokerer for hinanden. Store transformere og klodsede laderer fylder betydeligt mere end en almindelig stikprop, og på en tætpakket stikdåse ender du med at spærre to udtag for at bruge ét.

Her hjælper stikdåser med større indbyrdes afstand, eller modeller hvor udtagene sidder forskudt eller drejet. Nogle stikdåser er designet med et par ekstra brede pladser netop til transformere. Har du meget udstyr med tunge adaptere, er det ofte det kriterium, der betyder mest i praksis.

Stikdåser med og uden jordforbindelse

Jordforbindelse er ikke en ekstrafunktion, man vælger til for hyggens skyld. Apparater med metalkabinet og meget værktøj kræver jord, og så skal både vægudtag, stikdåse og apparatets stikprop have jordforbindelsen ført hele vejen igennem.

Sætter du et apparat, der kræver jord, i en stikdåse uden jord, mister du beskyttelsen — også selvom alt tilsyneladende virker. Er du i tvivl om, hvad der er jordet i din bolig, eller om et gammelt udtag overhovedet har jord, er det et spørgsmål til en elektriker. Man kan ikke se det udefra.

Danske udtag, Schuko-stik og hybridløsninger

I danske hjem støder man på flere stiktyper. Klassiske danske udtag har jordben, mens meget importeret udstyr kommer med Schuko-stik, hvor jordforbindelsen ligger som skinner i siden. Mange stikdåser sælges i dag med kombinationsudtag, der tager begge dele.

Det praktiske råd er at kigge på de stikpropper, du faktisk har liggende, før du bestiller. Har du en blanding af dansk og europæisk udstyr, sparer et hybridudtag dig for adaptere — og adaptere er både en ekstra fejlkilde og en ekstra ting, der kan forsvinde.

Hvor meget må en stikdåse belastes?

Alle stikdåser er mærket med en maksimal belastning, typisk angivet i watt eller ampere på selve dåsen eller på ledningen. Det tal er ikke vejledende — det er grænsen. Det danske net leverer 230 volt, og apparaternes effekt lægges simpelthen sammen: sætter du flere varmeapparater i samme dåse, kommer du hurtigt op i nærheden af grænsen.

Elektronik som computere, tv og opladere trækker generelt lidt, mens alt, der laver varme — varmeblæsere, vandkogere, radiatorer, hårtørrere — trækker meget. Det er derfor, man ofte ser rådet om, at varmeproducerende apparater bør have deres eget vægudtag frem for at dele en stikdåse med andet.

Ledningens længde — og hvorfor du ikke bare skal tage den længste

Ledningen på stikdåsen findes i alt fra ganske korte til flere meter. Mål afstanden, inden du vælger. En for kort ledning betyder, at du skal bruge en forlængerledning oveni, hvilket er en unødig samling. En unødigt lang ledning betyder et virvar, du skal gemme af vejen.

Skal stikdåsen bruges på et værksted eller i haven, hvor der kræves længde, er det bedre at vælge en model, der er beregnet til det fra starten, end at koble flere korte sammen.

Stikdåse med afbryder: én kontakt eller én pr. udtag?

En afbryder på stikdåsen gør det let at slukke helt for en gruppe apparater i stedet for at trække stik ud. Der findes to varianter: én hovedafbryder for hele dåsen, eller en kontakt ved hvert udtag.

Hovedafbryderen er enkel og fin bag tv-møblet, hvor alt alligevel skal slukkes samtidig. Individuelle kontakter giver mening ved skrivebordet, hvor du vil slukke for printeren, men ikke for computeren. Kig efter, om kontakten har en tydelig markering eller lys, så du kan se status uden at bukke dig ned bag møblet.

Overspændingsbeskyttelse — hvad den gør, og hvad den ikke gør

Nogle stikdåser markedsføres med overspændingsbeskyttelse, tænkt til at begrænse kortvarige spændingsspidser på nettet. Det er relevant, hvis du har følsom elektronik hængende, men det er værd at forstå begrænsningen: en stikdåse med overspændingsbeskyttelse er ikke en garanti mod alle former for skader, og komponenten i dåsen kan blive slidt af de spidser, den optager.

Behandl det som en ekstra sikkerhedsmargin, ikke som en forsikring. Ved tordenvejr er det stadig mest effektivt at trække stikket ud på det udstyr, du er nervøs for.

Stikdåser med USB — bekvemt, men tjek detaljerne

Mange stikdåser har i dag indbyggede USB-udtag, så telefoner og tablets kan lades uden en separat adapter. Det frigør de almindelige udtag, hvilket kan være hele pointen på et natbord eller et skrivebord.

To ting er værd at kigge på: hvilken type USB-udtag der er tale om, og hvor mange enheder de er tænkt til at lade samtidig. Bemærk desuden, at USB-delen ofte trækker en smule strøm, så længe dåsen er tændt — har dåsen en afbryder, løser det problemet.

Udendørs, værksted og fugtige rum

En almindelig stikdåse hører til indendørs i tørre omgivelser. Skal den bruges i garagen, i haven eller på et fugtigt værksted, skal du kigge efter modeller, der udtrykkeligt er beregnet til det, typisk med angivet IP-klasse og et kraftigere kabinet.

Det er også her, robustheden betyder noget: en stikdåse på et værksted får slag, træk i ledningen og støv. Gummikabinetter og tætsluttende låg over udtagene er tegn på, at dåsen er bygget til den behandling.

Børnesikring i stikdåsen

Er der små børn i hjemmet, er det værd at vælge stikdåser med indbygget børnesikring, hvor der er en spærre foran hullerne. Det er en billig detalje, som mange modeller har, og som ikke koster noget i brugsvenlighed.

Vær samtidig opmærksom på selve placeringen. En stikdåse, der ligger frit på gulvet med ledninger stikkende ud, er interessant for et barn, uanset hvor god sikringen er. Fastgørelse på bagsiden af et møbel eller en kabelboks løser ofte problemet bedre end selve spærren.

Sikkerhed: de fejl, der går igen

Nogle vaner er værd at lægge fra sig. At koble stikdåser i kæde, så den ene sidder i den anden, er en klassiker — det giver ikke mere strøm, kun flere samlinger og en større risiko for at overbelaste. En stikdåse under et tæppe eller bag et gardin kan ikke komme af med varme. Og en kabeltromle, der bruges rullet op under belastning, kan blive varm, fordi ledningen ligger tæt sammen.

Bliver en stikdåse varm, misfarvet eller lugter brændt, skal den ud af drift med det samme og kasseres. Det samme gælder en dåse med knækket kabinet eller en ledning med skader. Reparation af stikdåser og faste installationer hører hos en autoriseret elektriker.

Kvalitetstegn og mærkning, du kan kigge efter

Kig efter, at produktet er CE-mærket, og at der findes en læselig mærkning med spænding og maksimal belastning på selve dåsen. Manglende eller utydelig mærkning er et dårligt tegn, uanset hvor billig dåsen er.

Derudover er der de fysiske kvalitetstegn: et kabinet, der ikke giver sig, når du trykker, udtag der holder ordentligt fast om stikproppen, en afbryder med tydeligt klik, og en ledning der sidder fast i dåsen uden at kunne trækkes skæv. Kendte elmærker koster typisk lidt mere, men det er her, forskellen ligger.

Hvad koster en stikdåse, og hvad får du mere for pengene?

De billigste stikdåser er enkle modeller med få udtag, uden afbryder og med kort ledning. Bevæger du dig opad, får du først flere udtag og en afbryder, dernæst bedre afstand mellem udtagene, kraftigere kabinet og indbygget børnesikring. I den dyre ende ligger stikdåser med overspændingsbeskyttelse, USB-udtag og udendørsmodeller.

Prisforskellen på en billig og en solid stikdåse er lille i forhold til, hvad der sidder i den. Skal dåsen forsyne udstyr, du holder af, er der ingen grund til at spare på netop dette led.